Hvordan får jeg EndNote til at sætte dato på i referencelisten?
Hvordan får jeg EndNote til at sætte dato på i referencelisten? Jeg skal henvise til en hjemmeside i mit speciale, men jeg kan ikke få Endnote til at sætte datoen for hvornår jeg har været inde på hjemmesiden i referencelisten. Findes der en løsning på dette?
Svar
Jeg gætter på, at det er fordi du bruger APA som style.
I APA skal man tjekke at ens links virker, inden man afleverer. Hvis de ikke gør, skal man udskifte linket. Der skal ikke dato på for 'tilgået', unless the source material may change over time (e.g. Wikis)*.
Ved brug af Endnote bliver datoen derfor ikke aktiv, når APA er valgt - også selv om du måske har skrevet en dato ind i felterne 'access date' og 'access year' i Endnote.
Hvis du ønsker at se bort fra denne APA-regel, kan du i URL-feltet i EndNote skrive datoen efter linket.
Fx: https://mitsdu.dk/da/service/bibliotek/vejledninger/referer-korrekt (tilgået 27/5-2024). - Men det er ikke korrekt brug af APA.
*Publication Manual of the American Psychological Association, s. 192